SuperSole

SuperSole-konceptet anvendes i privat praksis og findes på nuværende tidspunkt i Danmark, Tyskland, Spanien, Sverige samt Norge.

Konceptet indebærer ordinering og udformning af SuperSole indlægssåler som supplement til almindelig fysioterapi i tilfælde, hvor en indlægssål kan medvirke til at afhjælpe eller forebygge fodrelaterede problemer, der manifesteres i kroppen. De vigtigste hensigter med SuperSole indlægssåler er korrektion og stødabsorbering.

Indlægssålerne
Konceptet arbejder med 5 basissåler: Care, Extrem, Active, Power og Slim.

Udformning
Hvis det efter anamnese og undersøgelse viser sig, at indlægssåler kan afhjælpe patientens problem, fremstilles der et par individuelt udformede SuperSole indlægssåler. Sålen opvarmes og placeres på en såkaldt ”Molding stand”, hvorefter patienten træder op på sålen. Herefter formes sålerne.

Indlægssålerne kan genopvarmes. Det giver fysioterapeuten mulighed for at ændre dem løbende, f.eks. hvis patientens fodstilling ændres som følge af indlægssål eller anden fysioterapeutisk behandling. Patienterne opfordres til at få indlægssålerne kontrolleret og evt. justeret hver 4.-6. måned.

Læs mere på www.supersole.dk

Prisen for et sæt er ca. 1500,- afhængig af hvor lang tid fremstillingen tager.

Sålernes pris er 950,-kr. Dertil kommer honoraret for 2-3 fysioterapeutiske normalbehandlinger. Normalbehandlingerne er tilskudsberettigede fra Den offentlige Sygesikring, hvis der foreligger en lægehenvisning. Ved lægehenvisning får medlemmer af “danmark” også tilskud til normalbehandling fra “danmark”.